Book et foredrag om:

Vikingetiden: Vikingetiden er Nordens vilde fortid, hvor bønder for over tusind år siden drog ud på havet i jagten på rigdom, eventyr og nyt land. Vidt omkring nåede de på sødygtige langskibe - til Grønland og Amerika og helt til Sortehavet. Vikingerne dyrkede de gamle nordiske guder men skiftede pludselig officielt til kristendommen, sådan som kong Harald Blåtand stolt forkynder på sin Jellingsten: "Harald konge bød gøre disse runer over Gorm sin far og Tyra sin mor, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge, og som gjorde danerne kristne". Hvorfor tog han mon dette drastiske skridt? De danske vikinger grundlagde tillige det danske kongerige og det stadigt regerende danske kongehus og lagde dermed grunden til den moderne danske stat. Men var vikingerne helte, som vi kan være stolte af, eller var de gemene forbrydere, som terroriserede lokalbefolkningerne, hvorend de kom frem?

 

Oplysningstiden og grundloven: "Mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker". Sådan skrev den franske oplysningsfilosof Jean Jacques Rousseau i 1762. Oplysningstiden var et opgør mod kirkens autoritet og verdensbillede og mod enevælden og banede vejen for så forskellige begivenheder som Den franske Revolution, i Danmark stavnsbåndets ophævelse, USAs uafhængighedserklæring, menneskerettighederne, ytringsfriheden, pædagogik, den moderne kapitalisme og det danske folkestyre. Hvad nu, hvis der ikke havde været en oplysningstid, ville verden så have set helt anderledes ud?

 

1864: Den 18. april 1864 led det danske rige sit hidtil største militære nederlag i nyere tid og mistede en tredjedel af sit territorium til Prøjsen. Hvordan gik det til? Kunne det have været undgået? Hvad skete der egntlig i skanserne på Dybbøl Banke den dag i april? Daværende konseilspræsident (statsminister) Ditlev Gerhardt Monrad påtog sig hele skylden og udvandrede med sin familie til en nybyggertilværelse i New Zealand. Danmark blev reduceret fra mellemstor stat i Europa til småstat. Hvordan håndterede vi i årene efter nederlaget den nye virkelighed, og er vi i dag helt kommet os over tabet af den dengang delvist dansksindede del af Slesvig fra Ejderen og op til den nuværende grænse ved Kruså?.

 

Louis Pio og Slaget på Fælleden: I 1871 grundlagde den tidligere postassistent og huslærer Louis Pio det danske Socialdemokrati. Grundlæggelsen blev en succes og en tragedie. En succes, fordi partiet eksisterer i bedste velgående den dag i dag, men en personlig tragedie for Pio, der efter Slaget på Fælleden i 1872 blev idømt fem års tungthus i enecelle på vand og brød for at ville omstyrte den bestående samfundsorden, for efter sin løsladelse at blive betalt af erhvervslivets spidser til at emigrere til USA for bestandigt. Pio var idealist og drevet af tanken om at skabe en tålelig tilværelse for den forarmede arbejderklasse under den gryende industrialisme i Danmark i sidste halvdel 1800-tallet. En kamp, som vel næsten er vundet, eller er den?

 

Besættelsen: Danmark blev besat af Hitlers Tyskland den 9. april 1940 og befriet pr. radio den 4. maj 1945. Besættelsen blev primært et moralsk mareridt, fordi regeringen valgte at samarbejde med besættelsesmagten, modsat Norge, hvilket førte til et normskred med grundlovsbrud og nidkær forfølgelse og indespærring i dansk KZ-lejr af modstanderne af samarbejdspolitikken i tæt alliance med Tyskland. Hvordan skal man forholdelse sig til dette samarbejde? Efter krigen ønskede modstandsbevægelsen et retsopgør, mens politikerne kun kunne blive enige om én ting: aldrig mere en 9. april!

 

Ungdomsoprøret: 1967, the Summer of Love. Efter 1950ernes smalhals med arbejdsløshed, boligmangel og vareknaphed, opstod der i 1960erne to parallelsamfund i Danmark: "de gode tider" med fuld beskæftigelse og udbredelse af store parcelhuskvarterer rundt om de gamle bykerner i skærende kontrast til "de fede tide" med en skæv flok pigtrådsmusikere, folke- og protestsangere, stofmisbrugere, slumstormere og studenteroprørere. Parallelsamfundene forsvandt hurtigt igen men har sat spor lige op til vore dage. Hvilke mekanismer satte gang i oprøret? Hvor kom oprørerne fra? Hvad blev der af dem?

 

Velfærdsstaten historie: den nordiske model med universielle pengeoverførsler til alle i form af SU, børnecheck, boligstøtte og almen folkepension financieret over skatterne er enestående på verdensplan og set på med misundelse mange steder fra. I Danmark behøver man ikke at bekymre sig om dagen og vejen, eller gør man? Kan velfærdsstaten helt udrydde fattigdom? Gør den folk passive og dovne? Og hvem har egentlig ejerskab til den? Kan den fortsat bestå i en globaliseret verden?

 

Knud Rasmussen og Grønland: I Hundested på Nordjællands kyst ligger grønlandsforskeren og forfatteren Knud Rasmussens hus højt hævet på en klint over Kattegat, og her sad han og skrev sine bøger og videnskabelige rapporter, når han var hjemme fra Grønland. Knud Rasmussen var en af de første til at indse, at det gamle Grønlands dage var talte, at grønlænderne ikke kunne holdes i et reservat for evigt, og at det derfor gjalt om at føre dem ind i den moderne verden uden at forcere udviklingen og uden at påtvinge dem noget, der var dem inderligt imod. Gik det mon, som han havde håbet? Og var Danmark værre eller bedre end andre samtidige kolonimagter som f.eks. Belgien, Frankrig, Storbritannien eller USA?

 

Fake News: Den amerikanske præsident Abraham Lincoln sagde i 1858: "Man kan narre alle folk noget af tiden og nogle folk hele tiden, men man kan ikke narre alle folk hele tiden." Vi overdænges konstant med nyheder og informationer om alt muligt, og det kan være svært at finde ud, hvad der er op eller ned, væsentligt eller uvæsenligt, og mulighederne for bevidst manipulation er enorme, ikke mindst via de sociale medier. Fandt holocaust nu også virkelig sted? Har Amerikanerne overhovedet været på månen? Var Hillary Clinton leder af et pædofilt netværk med hovedkvarter i et pizzaria i New York? Er Donald Trump i virkeligheden i lommen på russerne? Er der et netværk af verdens rigeste mænd, der styrer hele verden? Hvad er fake news? Hvad er en konspirationsteori? Hvad er et junkmedie? Hvem ejer egentlig sandheden, og findes der monstro alternative sandheder?

Krimien - detektiven - og jeg;  Den klassiske krimi med en professionel opdager/amatørdetektiv, der under anvendelse af logisk deduktion løser et mysterium, har sit udspring i victoriatidens fascination af "gothic horror". Arthur Conan Doyles skarpsindige Sherlock Holmes grundlagde principperne for genren, der fik sin storhedstid mellem 1. og 2. verdenskrig med forfattere som Agathe Christie, Dorothy S. Sayers og Ngaio Marsh. Ronald Knoxs "Ti regler for detektivhistorier" fra 1921 fastslog, at forfatteren aldrig måtte bruge overnaturlige forklaringer/løsninger, at misdæderen skulle være med i persongalleriet fra starten, og at læseren skulle have muligheden for at løse mysteriet. Genren udviklede sig i 50erne med franske Simenons kommissær Maigret, og fra USA kom Raymond Chandlers hårdkogte private investigator Philip Marlowe. I Norden har vi krimidronninger og i Danmark Jussi Adler-Olsen. Men hvorfor læse om bloddryppende mord? Hvad får jeg - læseren - ud af krimier? Er det ikke blot underlødig andenrangslitteratur, som ingen ordentlige folk bør beskæftige sig med?

Andre emner: Kom gerne med foreslag til andre emner. Måske det kan lade sig gøre.

PRISER: det snakker vi om!